11ABelgisk Dubbel/Bruin
Belgisk ale · DØLD 2022
- OG
- 1.056 – 1.070
Belgisk ale · DØLD 2022
Denne mørke belgiske stilart, som er moderat i alkoholstyrke, kendes både fra klostre og andre belgiske bryggerier. Dubbel blev brygget allerede i middelalderen, men den første moderne dubbel blev brygget af Westmalle i 1856. Navnet dubbel begyndte først at blive brugt efter 2. Verdenskrig, da trappistøl begyndte at nå ud til et større publikum. Traditionelt brygges dubbel hovedsageligt med belgisk pilsnermalt og mørk sirup eller uraffineret sukker. Men det er helt acceptabelt også at bruge Münchnermalt, mørk karamelmalt og andre specialmalte. Bruin beskrives som en lidt sødere variant af den nært beslægtede dubbel. Bruin er ekstrem velafbalanceret, så hvis noget skiller sig ud eller dominerer, er det ikke en god bruin.
Svag til middel maltaroma, som kan have karakter af karamel, nødder, brød og chokolade. Fraværende til svag humlearoma med karakter af europæiske humletyper. Middel til kraftig vinøs karakter af tørrede frugter fra alkohol og frugtestere. Svag fenolisk krydret karakter. DMS og diacetyl må ikke forekomme.
Lys kobberfarvet til mørk rødbrun. Kraftigt cremefarvet skum. Klar til medium tåget.
Svag til middel maltsmag, som kan have karakter af karamel, nødder, brød og chokolade. Fraværende til svag humlesmag med middel bitterhed. Middel til kraftig vinøs karakter af tørrede frugter fra alkohol og frugtestere.
Medium til fyldig krop. Kraftig karbonering.
Westmalle Dubbel, Leffe Brune, Rød Chimay, St. Bernardus Prior 8
Brygg etter denne stilen
Brewfather sjekker oppskriften din mot disse områdene live mens du designer — med stilforslag og et tro-mot-stilen-merke.
Stilretningslinjene er utarbeidet av sine respektive utgivere og gjengis her som referanse: BJCP · Brewers Association · Norbrygg · SHBF · Danske Øldommere.