07AWeizen/weissbeer
Hvedeøl · DØLD 2022
- OG
- 1.046 – 1.052
- FG
- 1.008 – 1.014
- ABV
- 4.9 – 5.6 %
Hvedeøl · DØLD 2022
En traditionel sydtysk hvedeøl med markant præg af den særlige hvedeølsgær, som gærer ved en overgærstemperatur, der understøtter produktion af frugtestere og krydderfenoler. Gæren er let flokkulerende og giver gærtåge i glasset. Det høje proteinindhold i hvede giver et stabilt lyst skum. Brygges typisk med mindst 50 % hvedemalt og med kun lidt humletilsætning.
Svag til middel maltaroma med karakter af friskbagt franskbrød. Humlearoma bemærkes ikke. Middel til kraftigt niveau af frugtestere og fenoler. Frugtesterne er særligt banan, og den fenoliske karakter beskrives ofte som kryddernellike, evt. med noter af muskat og vanilje. En ganske svag røget fenolisk undertone kan forekomme. Svag aroma af gær. DMS og diacetyl må ikke forekomme.
Halmgul til ravfarvet. Kraftigt og holdbart skum. Let til kraftig tåget.
Svag til middel maltsmag med karakter af friskbagt franskbrød. Fraværende til svag bitterhed uden smag af humle. Svagt til kraftigt niveau af frugtestere og fenoler. Kan have en frugtagtig sødme.
Medium til fyldig krop. Kraftig karbonering.
Weihenstephaner Hefe, Schneider Weisse Tap 1 Mein Blondes, Maisel's Weisse Original, Erdinger Hefe Weisse
Brew to this style
Brewfather checks your recipe against these ranges live as you design — with style suggestions and a true-to-style badge.
Style guideline data is the work of its respective publishers, reproduced here for reference: BJCP · Brewers Association · Norbrygg · SHBF · Danske Øldommere.